Patanjali Yoga

RO  NÆRVÆR  BALANCE


PATANJALI YOGA SWITZERLAND

I Patanjali Yoga tager vi udgangspunkt i den fysiske træning og arbejder aktivt og koncentreret med yogastillinger og åndedræt.

Der er stor fokus på symmetri og lige linjer, på detaljen, åndedrættet og hensynet til den enkelte krop.

Vi bruger ofte forskelligt udstyr, som blokke og bælter, så alle, uanset smidighed og fysiske skavanker, kan udføre stillingerne korrekt og få det fulde udbytte.

Sekvensering (rækkefølgen af øvelserne) er desuden en meget vigtig del af Patanjali Yoga.

Gennem dette detaljerede arbejde søger vi derhen, hvor krop og sind kan finde ro, glæde og balance.

Patanjali Yoga er derfor i sit udgangspunkt meget jordnær og tilgængelig for alle.


Jeg lægger stor vægt på, at du lytter til kroppen og tager de pauser, du har brug for.

Min tilgang er blid, men bestemt – og altid med et smil på læben.

Jeg håber, at vi ses på måtten!

Kh Vivi

STYRKE SMIDIGHED STILHED


Patanjali Yoga Switzerland er grundlagt i 2013 af Ali Dashti.

Ali er født og opvokset i Poone, Indien. Han er oplært af B.K.S.  Iyengar – og har boet hos samt været en del af Iyengar familien siden han var en stor knægt. Ali har studeret hos BKS Iyengar, Geeta og Prashant i mange år samt ledsaget både Guruji og Geeta på utallige rejser.

Ali er i dag bosat i Bern, hvor han sammen med sin hustru, Kate Beck, har grundlagt ” Institute for Yogic Sciences” & Patanjali Yoga Switzerland.

………………………………………………………………………………………………………….

YOGA
is
Perfection in Practise, Study of the Self and
Attentiveness to the Divine.
Tapas Savadhyaya Ishvarapranidhana Kriyayogah
Patanjali Yoga Sutras, II.1

…………………………………………………………………………………………………….

 www.patanjali-yoga.ch

…………………………………………………………………………………

 


Hvem var Patanjali?

Patanjali var en indisk vismand, der levede for omkring 2000 år siden. Hans værk “The Yoga Sutras” er en række aforismer, inddelt i fire kapitler, der beskriver yogaens væsen – og om man vil, videnskaben yoga.

B.K.S. Iyengars:  “Light on the Yoga Sutras of Patanjali” er et godt bud på en tilgængelig tolkning af disse sutras.

Jeg ser frem til, med tiden, at udbygge dette afsnit. Men indtil det sker, vil jeg opfordre dig til selv at dykke ned i skrifterne.

Lidt Wiki-info finder du her: The Yoga Sutras of Patanjali

 

Dette afsnit er under opbygning…

 

YOGA BETYDER “AT FORENE”


Hjem